I anledning af syv unge mænd fra Marokko, Algeriet og Egypten og deres tragiske død, og hvis rester blev fundet den 23. oktober 2020 i en gødningscontainer på et transportskib i Paraguay.

Ved den endelige destination for forsendelsen, med ligene af vores brødre, ankom mødres hulk, familie og venners råb, smerter fra samfund rundt om i verden. Hvad der ankom var fuldstændig tavshed. Luften af død over en container. Nogens tabte drømme. De hænder, der i selvforsvar for livet, lukkede containeren i (byen) Šid, er nu helt uigenkendelige. Knoglerne fra dem, der kom for at søge bevægelsesfrihed, forbliver ubevægelige blandt gødningspaller. Deres kamp for et værdigt liv, fælles sikkerhed og frihed endte i det uhyggelige sediment i en rød container.

Hvad der ankom til Paraguay med ligene af disse unge afrikanske mænd var selve Europa. Det var det europæiske politiske og økonomiske projekt, der landede i den paraguayske havn – en højborg baseret på Den Europæiske Unions sadistiske politikker, lovgivningen i dens medlemslande og deres underordnede. Det, der ankom, var dødens regime: et skematiserende og snigende system til at jage mennesker ved hjælp af våbenovervågnings- og kontrolinstitutioner under foregivelse af det nationale og borgernes sikkerhed. Det er et system, der bestemmer, hvis liv er værd at leve og beskytte, og hvis liv ikke. Hvad der også ankom i containeren er: europæiske fonde, monetære transaktioner, budgetinvesteringer i grænsemilitær, den nyeste sporingsteknologi, droner, sensorer, scannere, feltudstyr, kabler, kugler, knipler og tæv, og sammen med dem også adskillige fremtrædende delegationer, berørte kommissioner, mellemstatslige observatører, internationale aftaler og menneskerettighedskonventioner. – Og alligevel – intet. Dette er ikke den første voldelige død. Dette er ikke den første sådan container. Tog fra Šid til Vesten afgår dagligt.

Lokale skibsmyndigheder har bekræftet, at den røde container sejlede ud fra Kroatien, en EU-medlemsstat, hvis myndigheder slavisk og egoistisk har gennemført det europæiske projekt om illegalisering af fri bevægelighed, kriminalisering af fattigdom og dehumanisering af menneskelig eksistens op til ”punkt hensynsløs udryddelse”. Stillet over for overlevendes vidnesbyrd, vidneudsagn, rapporter fra aktivistgrupper og internationale humanitære organisationer, mediehenvendelser fra lokale og udenlandske journalister, afviser kroatiske institutioner og ledere, ligesom deres europæiske modstykke, løbende deres ansvar, benægter deres skyld og bestrider deres egen deltagelse i denne brutalitet. De lyver skamløst. Selvom den kroatiske stat åbenlyst kender og er opmærksom på dens deltagelse i forbrydelser mod menneskeheden på Balkan-migrationsruten, og beviset herfor er troværdigt, brugte de lokale medier stort set ingen ord på “den røde container”.

Vi er overhovedet ikke bange for at sige højt og tydeligt:

De er skyldige!

De udviser, de tæver, de skyder!

De er skyldige!

Hvad der ankom med ligene af unge afrikanske mænd i den røde tyske ”Hamburg-Süd-container”, der ejes af det danske firma Maersk, er nationalistiske og imperialistiske tæv. Kroatisk politibrutalitet blev leveret til den vestlige halvkugle. Den bragte adskillige forfulgte mennesker, der druknede i (floderne) Kupa, Mrežnica, Una, Korana, Drina, Sava og Donau. – Den ankom med en ung mor fra Kosovo, hvis krop frøs i sneen nær (landsbyen) Ličko Petrovo Selo. – Den ankom med unge marokkanske mænd, hvis brændte lig blev fundet i (serbisk grænseenhed) Bajakovos tilbageholdelsesenhed.

– Den ankom med de unge afghanske mænd, hvis kroppe blev kvalt i et tankskib i (landsbyen) Futog. – Med en kurdisk far, hvis lig blev slået ihjel af private sikkerhedsvagter i Ušivak-lejren (kz-lejr, Bosnien). – Med en ung marokkansk mand, der blev kvalt i et forsøg på at komme ind i (Bosnisk migrantcenter) Miral-lejren for at få et brusebad. – Og med den lille pige Madina, hvis navn en dag vil nævnes på republik-torvet i Zagreb.

– Den ankom med tilskadekomne fra togpåkørsler, – elektriske stød, – jordskred, – fald fra klipper og bygninger, – brande, – bilpåkørsler – Den ankom med de udviste, de savnede og de udraderede.

– Den ankom med skud, tæv, sårede, døde, voldtagne, piskede, torturerede, hospitaliserede, dem der blev opereret-på (organtyveri), tilbageholdte, de der blev gjort tavse, latterliggjort, udsultet, skræmt og ydmyget.

Derfor siger vi til jer, der vedtager love og ordrer, der opretter fængsler og koncentrationslejre, som betaler fængsler og dommere, som ejer forter og statskabinetter, som betaler præster og professorer, der elsker knipler og tanks, der betaler for politi og soldater:

I vil ikke nedbryde os! Samfundene og bevægelserne rundt om i verden forbliver frygtløse i deres bestræbelser og kamp for et postnationalt samfund uden grænser, for en verden uden kapitalisme og patriarkat,-  for miljøretfærdighed og frigørelse af denne planet.

Indtil fuldstændig befrielse,

I evig ære for de faldne kammerater!

Transbalkan Solidaritet

Courtesy of Flygtninge i Fare.